JAPANSK LIFTING

JAPANSK LIFTING

- ET NATURLIGT ANSIGTSLØFT


På naturlig vis kan vi stadig ældes med "ynde" og få strammet ansigtet op uden kemiske hjælpemidler.


Japansk Lifting er en afslappende ansigtsbehandling, der ud over en dybdegående massage indeholder både zoneterapi, akupressur samt lymfedræning i ansigtet. Dette gør, at denne sammensatte teknik opstrammer både hud og væv.

DIT ANSIGT

FORTÆLLER EN HISTORIE


Mimik og "1.000" facetter gør

ansigtet til noget af det mest udtryksfulde, vi har - og med sin sensitivitet og følsomhed viser det både glæde og sætter bekymringsrynker, der viser sig, når vi har smerter, er nervøse, stressede, anspændte m.m.


Alle disse spændinger har en tendens til at sætte sig og blive til permanente rynker. Selvom vi ikke går og tænker over det, er ansigtet blevet til en bog, hvor hver dag fortæller en historie om os. Hvem vi er - og hvordan vi har det o.s.v. Dette er medvirkende til, at vi nogle gange ser ældre ud, end vi er.


Japansk Lifting er en af de metoder,

der gør, at man kan forebygge og forsinke ansigtets naturlige ældning, idet man gør brug af de sidste nye vævsopstrammende teknikker, som formår at løfte, glatte og afspænde dit ansigts muskulatur og struktur på naturlig vis.


Behandlingen er dejlig og afslappende

Primært er det ansigtets små muskler og væv, der behandles, men det er den efterfølgende lifting, der går ind og stimulerer og generelt forbedrer kroppens velbefindende. Misfarvninger og poser under øjnene reduceres kraftigt, og ansigtet får et anderledes og afslappet udseende.

Behandlingen tager 1 1/2 time og foregår ved,


at du ligger på en briks - påklædt.

Alt efter ønske får du lagt et tæppe og klæde over dig.

Ansigtet afrenses blidt, hvorefter der påføres en næringsrig maske. Mens masken arbejder, bliver både hovedbund og kraniekant masseret.

 

Masken fjernes, og der lægges et tyndt lag olie. Herefter stimuleres neurologiske punkter og organzoner efterfulgt af selve liftingen.

 

Efter disse 3 faser lægges en fugtighedsmaske - hvor der i virkningstiden gives en hånd- eller fodmassage efter eget valg.

 

Som noget af det sidste gives en saltmassage med Himalaya saltsten, der tilfører huden forskellige mineraler.

Mail: kontakt@neliemey.com

Tlf.: 41 66 23 33

Granhegnet 57, 2670 Greve

Copyright @ All Rights Reserved