Anmeldelser
Hvad kunderne siger
Har du interesse i at se, hvad nogle af mine kunder har udtalt, har du mulighed for at bladre i nedenstående udtalelser ved hjælp af piletasterne.
“Man går ind til Nellie uanende om, hvad der kommer til at ske. Nellie møder ‘en med et sødt smil og varme og man er straks klar over, at hun er et varmt og velmenende menneske. Så taler hun lidt med dig og bygger åndelig bro imellem dig og hende for at skabe tillid, harmoni, varme og forståelse.
Når det er opnået går hun i gang med behandlingen. Dækket af et smukt klæde begynder hun, at arbejde med dig. Hun smøre varm olie ud over din krop og begynder langsomt at massere dig. Man fornemmer, at hun helt har forståelse for, hvad behandlingen skal give dig og finder hurtigt de særlige punkter der trænger til at blive behandlet. Behandlingen tog over den aftalte tid, i det Nelie ikke ser på tiden, men det behandlingen skal gøre for dig.
Jeg følte personligt at min krop var i en ny balance, jeg ligefremt holdt af den, hvilket jeg har haft lidt svært ved, da jeg ikke længere er helt ung og også er lidt overvægtig?
Det føltes som om, at jeg fik en ny start til at ændre, hvad jeg har af ønsker, for at blive et helt sammensat menneske, der accepterer og holder af sig selv. Her ud over havde jeg i flere dage en følelse af, at min krop forsøgte at helbrede sig selv. Det var en skøn fornemmelse.
Jeg kan kun give de bedste anbefalinger til behandlingen KaHuna og Nelie Mey. Man snyder kun sig selv, ved ikke at prøve det.
Nysgerrig som jeg er, må jeg prøve, hvad hun ellers har at byde på.”
June Vestergaard Pedersen
Måske ved du det ikke – men det er helt sikkert – du har brug for et besøg hos Nelie Mey.
Jeg har været så heldig at prøve både en Japansk lifting og KaHuna Bodyworks hos Nelie. Begge dele var helt fantastisk.
For mig var det ren luksus at få massage hos Nelie. Der er en skøn ro og dejlig atmosfære i hendes klinik. Jeg føler mig godt tilpas og lyttet til når jeg er hos hende. Det giver mig ro i krop og sjæl.
KaHuna Bodyworks var en helt ny og fantastisk oplevelse for mig. Det første jeg mødte var selvfølgelig Nelie – sød, smilende, rolig og meget kompetent. Jeg følte mig straks i gode hænder. Liggende der på briksen under et varmt tæppe og varmelampen over mig, følte jeg mig både sårbar og modtagelig for den healende massage hun gav. Den dejlige varme olie og de lange, hurtige og faste strøg over mine muskler. Det var skønt. Efter behandlingen følte jeg mig afslappet og i ro i kroppen og mentalt. Det gav lige min krop et ekstra boost og ekstra energi. Tak for det
Japansk Lifting havde jeg ikke lige regnet med at skulle prøve men efter en snak med Nelie og hendes søster (som havde fået 5 behandlinger) fik jeg lyst til at prøve. Jeg er jo ikke helt ung (43 ) Lidt spor har årene jo sat! Endnu en gang blev jeg mødt af Nelie varm og smilende i hendes lækre klinik. Først en lille snak og så op på briksen. Herefter en intro på behandlingen. Nelie giver mig fantastisk ansigts- og hovedbundsmassage. Derefter ansigtsmaske, afrensning og mere massage. Imens ansigtsmasken sad fik jeg fodmassage – så bliver det ikke bedre for mig. Jeg var et roligere og smukkere menneske indeni da jeg gik hjem. Min hud blev silkeblød og glattere end den har været i mange år. Helt igennem en skøn behandling. Endnu engang mange tak !!
Lea Skriver Juhl
Jeg kan anbefale alle, voksne som børn, at bestille tid hos Nelie Mey. Hun kan noget helt særligt.
Jeg har i flere år døjet med smerter og spændinger i lænden og ryggen efter en diskusprolaps. Det bliver holdt i ave med yogatræning, men indimellem kan den gamle skade i pressede perioder rumstere igen, hvilket er det, der sker for mig nu. Derfor bestilte jeg tid til behandling hos kraniosakral terapeut og massør Nelie Mey, og jeg har fået to skønne kropsterapeutiske behandlinger hos hende; en gang hawaiiansk massage og en gang kraniosakral terapi, og jeg kan varmt anbefale hende.
Nelie har en klar fornemmelse for, hvad klientens krop har brug for, man kan tydeligt mærke, at der ligger en stor faglighed bag, og samtidig muliggør hendes dybe intuition og favnende berøring en tryg og healende behandling.
Hawaiiansk massage er en udrensende og afspændende healingsmassage, som inddrager hele kroppen, og hos Nelie lå jeg afklædt på en briks med varmetæppe og med en varmelampe i loftet – det var skønt. Med lange strøg langs hele kroppen, både på bagsiden og forsiden, blev jeg masseret omsorgsfuldt af Nelies hænder, arme og albuer og fik løsnet ophobede spændinger og dårlig energi.
Når Nelie masserer, føler jeg hendes nærvær meget tydeligt, og samtidig med at hun har fokus på en kropsdel ad gangen, giver hun i et naturligt flow og med bølgende bevægelser også flere andre dele af kroppen opmærksomhed med lange rolige strøg. På den måde føler jeg mig hele tiden favnet som en hel krop, et helt menneske. Nelies omfavnende greb giver tryghed, og jeg faldt fuldstændig til ro i hendes hænder. Hun kan virkelig anbefales.
Da jeg lagde mig på den dejligt opvarmede briks inden kraniosakral terapien, var jeg meget anspændt og kunne mærke smerter fra min lændeskade mange steder i min krop, så jeg havde svært ved at ligge stille. Nelie begyndte behandlingen ved at arbejde på mine fødder og bevægede sig langsomt og sikkert op ad min krop helt op til hovedet og løsnede spændinger med trygge, varme greb, og der bredte sig mere og mere en varme og en afspænding i min krop, så det til sidst summede overalt, og jeg følte mig let og fri i kroppen.
Jeg kan tydeligt mærke, at Nelie har sat gang i nogle vigtige processer, som går dybt ind og arbejder både fysisk og psykisk. Jeg er mere glad og optimistisk nu, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg bestiller tid hos Nelie.
Julie Muff Lykke
Hej Nelie
Et besøg hos dig har forandret mit liv fuldstændig.
Jeg troede aldrig, jeg ville komme af med min hovedpine og troede aldrig, at jeg ville blive glad igen.
Jeg har aldrig været SÅ afslappet før i hele mit liv – Er på en sky, når jeg går hjem fra en behandling- og ville ønske, at behandlingen aldrig sluttede.
De behandlinger jeg har fået har haft så stor effekt på mit humør. De rutsjebaneture, jeg havde før er væk – og mit humør er meget mere stabilt 😊
Jeg har fået stort overskud til at tænke fremad og kigger ikke længere tilbage på alle de dårlig ting, der har været i mit liv – og tænker ikke mere på, hvordan jeg kan redde noget, der ikke kan reddes.
Hovedpine er væk. Jeg har fået balance i min mave. Lysten til at spise mad hele tiden – og konstant, er væk – og angsten for at blive forladt er også væk.
Det er meget følelsesmæssigt for mig at skrive om, hvor gode behandlingerne har været for mig – og hvad det betyder for mig Det er ubeskriveligt.
Nelie Mey hviler i sig selv – og det giver hun videre til dig via sine behandlinger. Bestemt meget kompetent. Jeg har jo oplevet effekten på min krop.
Tak og vi ses 😊
Venlig Hilsen / Best Regards
Silvana Parada-Viscarra
Jeg har nu haft min søn på 9 måneder til behandling hos NelieMey 2. gange… og det har været en succes!
Min søn blev født med hold i nakken og havde derved svært ved at dreje sit hoved ordentligt og samtidiggjorde det, at han spændte ekstra meget i kroppen og konstant lå i en c-bue med kroppen.. ud over det har han altid været en glad, stærk lille charmebøf!
Vi tog naturligvis turen til en børnefys og en kiropraktor og fik dem til at kigge og gøre ved – i første omgang hjalp det også super godt… men min søns humør skrantede og jeg havde svært ved helt at finde ud af, hvad der var i vejen og samtidig var der ting han pludselig ikke brød sig om længere… som fx at komme i bad.. Så snakkede jeg med Nelie!
Jeg har aldrig været i nærheden af denne slags behandling før, men hvilken skade kunne det gøre? Så afsted med os! Vi blev modtaget med smil og varme og Nelie snakkede og fjollede med min søn og fik ham hurtigt til at slappe af og føle sig tryg.
Han opdagede på intet tidspunkt, at han faktisk fik en behandling. Undervejs fortalte hun mig om behandlingen og vi talte om hans tidligere problemer med nakken og ryggen.
Nelie var meget opmærksom og lyttede og var god til at fortælle, hvad hun oplevede at der var noget, der trykkede ham.
Allerede dagen efter behandlingen kunne jeg se konkrete ændringer ved ham. Pludselig var han oppe på alle fire og allerede første gange jeg havde ham i bad, sad han faktisk og plaskede og grinede i vandet. Mit moderhjerte jublede!!
Ved anden behandling snakkede jeg igen med Nelie om hvad jeg synes trykke min søn, så hun kunne vurdere og behandle bedst muligt.
I starten kunne jeg ikkehelt mærke nogen forskel på ham .. han var stadigvæk sur og ked og ingenting virkede for ham… men det var også som om, at jeg selv var aaaalt for fokuseret på, at der skulle været noget han kunne bedre eller noget nyt han kunne (for jeg mærkede jo hurtigt en ændring sidst) men en dag vi har på besøg ved min farmor kommenterede hun pludselig, at han slet ikke spændte så meget i armene og holdt dem så krampagtigt til sig, når man holdt ham, som da han var lille bitte og da jeg tænkte over det igen kunne jeg godt se flere ændringer han er en glad dreng igen. Han spænder ikke så meget i armene og bevæger sig generelt lettere og hvor jeg før havde en kamp med at få strakt hans arme ud og tørre ham under dem efter en tur i bad, får jeg nu lov uden problemer!
Vi kommer helt sikkert igen og jeg kan varmt anbefale alle at tage deres børn til behandling hos NelieMey.
Molly Thygesen
Unik og fantastisk oplevelse, hvor krop og sjæl får lov at hele!
Nelie VED bare, hvad du har brug for og hvor der er ”knuder” som hun formår at få ”bundet op”
Jeg har på nuværende tidspunkt fået 3 kranio sakral terapi behandlinger for spændingshovedping, forårsaget af et påført handicap – disse behandlinger har bidraget til et meget bedre ”flow” samt bevægelighed i min nakke og krop.
Under en ene behandling oplevede jeg et ”stenskred”. Som jeg er overbevist om, var et tegn på, at min krop go mit sinde gav slip og accepterede min situation – frem for at fornægte og kæmpe en kamp, som ikke kan vindes.
Jeg glæder mig allerede til næste behandling i det skønne behandlerrum, som får mig til at føle mig i centrum – og hvor alt andet end det at slappe af end ikke strejfer mit sind.
TAK NELIE!
I største taknememelighed – Vivi Bjørnøe
Jeanet Vr Thomsen
Jeg kan virkelig anbefale NelieMey. Efter blot en times behandling af min skulder er bevægeligheden gået fra ca 30% til omkring 70%. Det er fantastisk, især fordi det en skade jeg har gået med i ca 3 måneder…
Pernille Sahl
Meget unik og helt igennem skøn oplevelse …
Jeg vil helt sikkert komme igen og anbefale en tur i Nelie’s hænder til andre.
Betina Nyman
Kan varmt anbefale Nelie. Min søn på 4 år, har været hos Nelie to gange for at få kranio sakral terapi. Begge gange har Nelie skabt stor tryghed og varme i relationen til min søn, så det blev en god oplevelse. Og allerede efter første behandling mærkede vi en reaktion og forandring hos vores søn.
Camilla Pajor
NelieMey gav mig en fantastisk skøn massage – jeg var efterfølgende et menneske på ny!
Nanna Tess Kaptain
Super rar effektiv oplevelse. Havde ondt i nakken og Nelie Mey var ikke bare proffessionel men også super rar og afslappende at være inden hos. Kan meget postiv anbefale hende
Maria Lund
Jeg kom idag hjem fra mit andet besøg hos Nelie, med min lille dreng på 1 år, som i en længere periode har været rigtig ked omkring puslesituationer. Nelie kunne mærke nogle spændinger og ubalancer i hans lille krop, og allerede efter første besøg var der en mærkbar forskel. Pludselig kunne vi skifte ham uden gråd.
Det er en god, rar og afslappet atmosfære. Mine varmeste anbefalinger går til Nelie
Michelle Lind Mortensen
En udsøgt fornøjelse!
Lasse Hansen
NelieMey var forbi min arbejdsplads og gav 25 min. massage efter eget ønske. Jeg var bange for, at de 25 minutter ikke var nok til rigtig at få noget ud af det. Men der tog jeg godt nok fejl. Det var helt fantastisk. Hun kom virkelig hele vejen rundt, og ramte alle mine ømme punkter. Jeg føler mig som et helt nyt menneske
Christina Brøndsted Poulsen
Afslappende, skøn og enormt effektiv massage. Har kun pænt at sige om behandlingen hos Nelie Mey og kan kun anbefale hende til andre
Malanie Vendersbo Esholm Fisker
Har været hos Nelie Mey flere gange gennem det sidste 1/2 års tid, og kan klart anbefale det.
Nelie Mey er utrolig nærværende med en god fornemmelse for hvad du har brug for at “blive hel igen”
Har bla. prøvet Kranio Sekral Terapi hvilket har løsnet op for spændinger i kæbe skuldre m.m.
Du er i centrum og skal bare nyde og modtage behandlingen, der forøvrigt foregår i et skønt rum med god atmosfære TAK
Charlotte Munch
Har fået flere fantastiske behandlinger, kan varmt anbefales
Teddy Vang
Heartworks lomi lomi massage – en absolut fantastik oplevelse tak nelie
Skal prøves – kan varmt anbefales
Tanja Frey Aasted
Meget behagelige omgivelser……fik en kranio sakral terapi, det var en fantastisk oplevelse og super afslappende. Nelie er en meget behagelig person som jeg varmt kan anbefale…. efterfølgende er min iskias blevet væsentlig bedre.
Karin Blauenfeldt
Nelie has such an incredible gift! Her work on my 11 month old made a tremendous difference, and she was so gentle that he happily sat in her lap while she worked on him.
She also worked on me and it was my first time having a cranial sacral treatment. The transformation was truly unbelievable. I could feel her power the instant she laid her hands on me. Days later I am still feeling the effects. I am very grateful to Nelie Mey for her care on both of us!
Cailen Corrigan Conroy